Klar – parat – kommunalvalg!
Der er lidt over et år til kommunalvalget.
Mange kandidater er derfor allerede begyndt at lægge trædestenene til deres kampagner. De ved, at valget ikke vindes på de tre uger, hvor der hænger valgplakater i gadebilledet. En valgkampagne kræver tid, timing og tilrettelægning.
Set med de kommunikative briller bliver kommunalvalget 2021 et anderledes valg på grund af corona-epidemien. Kandidater kan få sværere ved at netværke fysisk. Få vil trykke hånd på gader og stræder. Og ingen kender reglerne for de kommende valgmøder.
Sociale og digitale medier bliver den platform, hvor valgkampen skal vindes – og det tager tid at tage de sociale medier seriøst, opbygge en skare af følgere og skabe værdifuldt indhold.
På tværs af alle partier og lister har kandidaterne én ting til fælles: Det tager tid at skabe en kampagne og få sat ord på kandidaturet: Hvorfor skal vælgeren stemme på dig, ikke den næste på listen, ikke en anden liste, men på dig?
For at svare på spørgsmålet kræver det, at kandidaten og listen får styr på:
- Mærkesager
- Målgruppe
- Slogan
- Platform
- Kampagne
- Flow
Mærkesager: Vær konkret
Mange kandidater svinger uden for den politiske kørebane, når de skal finde ud af, hvilke løfter de skal give vælgerne. De stikker en finger i luften, mærker suset fra folkeånden, og giver løfter, der ligner de andres. I stedet er der brug for et enormt forarbejde, hvor man går analytisk til værks og finder ud af, hvad borgerne rent faktisk bekymrer sig om, hvad der kan aktivere dem og motivere dem til at gå ned i stemmeboksen.
Først herefter er man som kandidat klar til at kommunikere.
Ved hjælp af sociale medier kan man lære sine vælgere at kende og finde ud af, hvad der egentlig bekymrer dem. Her kan man tale med vælgerne, lave meningsmålinger og skabe en konstruktiv dialog. Herudfra skal kandidaten og listen udvælge de mærkesager, som de rent faktisk mener og vil arbejde for dag og nat i de næste fire år.
Hvis man som kandidat går til kommunalvalg på generelle emner som ”mere vækst” eller ”bedre samarbejde”, vejes man for let på vælgernes guldvægt. Kandidaten må tale vælgernes sprog med ”flere jobs”, ”flere smarte, grønne energikilder”, ”mere faglighed i skoledagen” eller ”renovering af byens torv”. Det er konkret. Og det er mærkesager, som vælgerne kan forstå.
Målgruppe: U-lu-bu-luh – hvor er du?
Som kandidat til kommunalvalget, kan man beregne, hvor mange stemmer listen og man selv skal have for at komme ind. Derudfra kan man også finde ud af, hvilke målgrupper man skal have stemmerne hos.
Ud fra sine mærkesager skal man sætte ord på, hvad man interesserer sig for: Foreningslivet, erhvervslivet, familielivet eller en helt fjerde del af livet. Den del af vælgerne, der interesserer sig for det samme, er målgruppen. Man skal kritisk vurdere sin egen profil og overveje, om målgruppen kan spejle sig i én som menneske.
Endelig bør man overveje, hvilke medier målgruppen anvender. Er de allerede på sociale medier? Hvis ja, hvilke? Skal de aktiveres på sociale medier? Læser de den traditionelle presse? Eller skal man kombinere medierne på tværs?
Slogan: Rammen for kandidaturet
Det er vigtigt at have en sætning, der danner rammen for ens kampagne, som man står op til hver morgen, og som vælgerne kan forbinde én med. Man bør overveje, hvordan sloganet kan bruges aktivt i hele kampagnen, på alle platforme og i alle materialer for at skabe genkendelighed hos vælgerne.
Platforme: Hold dig professionel
Når man som kandidat har fået styr på sine mærkesager, sin målgruppe og sit slogan, skal man vælge sine platforme. Her gælder alt fra valgplakater, flyers, hjemmeside, video og sociale medier.
Valgmaterialer er en bekostelig affære, så platformene skal vælges strategisk og med omhu. Hvis man gerne vil appellere til yngre vælgere, er det særdeles vigtigt at være på sociale medier. Hvis man gerne vil have de ældre i tale, skal man prioritere pressen. Men på grund af corona-situationen bliver de sociale og digitale medier vigtigere end nogensinde frem mod næste kommunalvalg.
Desværre tror kandidater ofte, at de kan favne alle sociale medier på én gang. Lad være med at forsøge, for det skaber en halvhjertet indsats. Sociale medier er professionelle værktøjer, der skal bruges professionelt, og bruges de rigtigt, kan de fange 50 gange så mange stemmer som på byens torv. Derfor bør man sætte sig ind i det sociale og digitale medie, få rådgivning, købe støtte eller helt fravælge at bruge det, fordi konkurrencen er så stor.
Kampagnen: Læg en plan
Når der skal føres valgkamp, bør man lægge en langsigtet plan for at møde så mange potentielle vælgere som muligt. Mødet kan være fysisk, men vil frem mod næste valg blive mere digitalt på grund af corona-situationen. Målet er at flytte vælgere til et punkt, hvor de tænker på én, når man går ind i stemmeboksen.
Man skal ramme sin målgruppe og vinde deres tillid. Det kræver en stor og vedholdende indsats. Der skal opbygges en stab af frivillige kampagnekoordinatorer, og de gode spots for valgplakater og bannere skal lokaliseres. Det kræver, at der allerede nu – et års tid før valget – lægges en konkret plan med milepæle og deadlines.
Hav det sjovt!
Når man arbejder med sin valgkampagne, arbejder man intenst på det i sin fritid. Derfor er det vigtigt, at man har det sjovt og omgiver sig med frivillige hjælpere, der skaber glæde og motivation på holdet. Husk derfor at sætte tid af til fællesskabet, til at spise et stykke kampagnekage og drikke en øl.
Det er glæden, der driver enhver valgkampagne.
God valgkamp!